skriverier tankespind
Show MenuHide Menu

Ingen står nogensinde stille på Nørreport

1. januar 2007

Klumme oprindeligt bragt i Byens Puls.

Turister (dvs. jyder (dvs. min familie)) tror, at Hovedbanegården er Københavns hovedfærdselsåre. Men hvor tager de fejl! Det eneste, Hovedbanegården er fuld af, er folk„ der ikke kan finde ud af at flytte sig. Næ, Nørreport er hovedfærdselsåren! Her har folk nemlig travlt. Her vil de frem. Videre. Med det næste S-tog. Eller spurtende efter bussen i regnvejret. Eller væltende ned af rulletrappen for at nå metroen, når den bipper. Fordi ingen har da virkelig tid at vente hele fire minutter på den næste.

Men det er også tåbeligt at opholde sig på eller ved Nørreport, når man ikke skal videre. Hvis man nu har fået den noget halsløse ide at mødes der. Foran Nordea. Den slags indbyder kun til skuldersammenstød med slipsekonvojen, der tromler sig ned mod Kultorvet. Flyt dig! Og er en eller anden ankommet utrolige tre minutter før aftalt mødetid, overkompenserer vedkommende da også hidsigt for den ventende inaktivitet ved konstant at bevæge sig i småcirkler. Og stirre arrigt på sit ur. Hvad er der ellers at se på? Kun duer, pølsemænd og bygninger, der synes under evig renovering, indpakket i stilladser og hittepåsomme gavlstore reklamer fra morgenaviser og Coca Cola. For reklamerne er nødt til at være så store, at vi kan afkode dem med 14 kilometer i timen på vej efter 5A mod Husum.

Så hvorfor overhovedet vælge at mødes ved Nørreport? Ingen har nogensinde stået ved blomstermanden og foreslået “at stikke hovedet inden for på den hyggelige cafe derhenne.” Hvilken hyggelig cafe? Præcis! Køb en croissant og tag din Latte Grande med på farten. Det er tydeligvis ikke meningen, du skal nyde Nørreport. Du skal bare se at komme væk og lade være med at stå i vejen. Nogen har faktisk noget, de skal nå!