Dødssynd: Begær
Klumme oprindeligt bragt i Information.
Begær: Besættende tanker eller lyster af seksuel karakter, samt umådeholden lyst til seksuel forløsning.
Det er muligt at lægge sin onani i skema. Ligesom nybagte forældre kan skrive sex ind i kalenderen. Så husker man at få det gjort, og man behøver ikke spekulere over det i hver- dagen. Jeg wanker for eksempel altid lige inden sengetid. Det er praktisk, og det er vane, jeg har haft siden før, jeg vidste, hvad wanke betød.
Det, jeg gerne vil vide, er, hvorfor min hjerne ikke accepterer den rutine og tilrettelægger alle indfald og anfald af liderlighed efter den!? Hvorfor skal jeg sidde i biffen og se Brokeback Mountain (af alle film!) og ærgre mig over, at der er tre timer til sengetid/at der er andre mennesker i salen.
For blot at erfare at jeg senere i min seng kun kan tænke på, om jeg fik pakket de rigtige bilag til revisoren, og når jeg først har fået ham ind i hovedet, så ved jeg, at det ender med utilfredsstillende udløsning frem for fuglesangsorgasme. Samtidig kan jeg tilbringe en hel formiddag med udelukkende at gennemspille den samme erotiske scene for mit indre blik – det involverer af uransagelige årsager ofte noget med op ad en væg (på trods af, at jeg ved af erfaring, at det absolut ikke er noget hit i praksis) – fordi mine sexfantasier har verdens mest kritiske instruktør, der tilmed giver den som seksuel pragmatiker, så jeg ud over synsvinkler og replikker må gennemgå grundige overvejelser om blandt andet muskelmasse på den udvalgte, påklædning (kjole, ingen strømpebukser) eller vægstruktur (ikke pudsede).
Jeg regner på, hvor meget kreativ energi, der ville blive frigivet, hvis jeg kunne lægge min liderlighed til side og lade være med at tænke på nutellabrune øjne og mandeballer.
Og bagefter regner jeg på, hvor meget kreativ energi, jeg har spildt på det regnestykke.
Jeg tænker på sex, kæl, nus og mænd i gennemsnit halvanden time om dagen. Selv hvis jeg fraregner tidspunkter, hvor den slags tanker har en brugbar funktion, er der stadig en spildtid på over en time, som jeg kunne have ordnet regnskaber og vasketøj i. Og nej, det er ikke muligt at multitaske opvask og seksuelle fantasier, for så opdager man, at man i 10 minutter har vasket den samme kop op, og at der er vådt over det hele (!).
Den Lethe tilgang til liderligheden ville være at arrangere et forhold, som fik bugt Den Lethe tilgang til liderligheden ville
være at arrangere et forhold, som fik bugt med den. Problemet med sex er dog, at det er et rusmiddel, der er baseret på ’mere vil have mere’. Jo lettere, det er at få, jo mere tiltalende bliver tanken om at sige arbejdet op og begrave sig i mandearme.
Feromonfest
Dante definerede begær som »besættende kærlighed til andre«. Findes der andre slags? Hvor selvfed og overfladisk en person er man lige, hvis man er mere besat af sig selv, sit arbejde eller sin futon end af den, man er forelsket i – alternativt den, man har svoret at elske resten af sine dage.
Jeg fortæller mig selv mindst en gang om ugen, at nu – lige nu – holder jeg op med at tænke på den p.t. udvalgte, på hans hår eller på væg-nedbrydende sex med ham, og så går der præcis en uge, inden jeg forsøger at kræve forsættet af mig selv en gang til, indtil den dag, den p.t. udvalgte endelig er forsvundet ud af wanke-kammeret. Og jeg kan ånde lettet op i cirka tre dage, indtil den nye udvalgte tramper ind og spreder feromoner ud over min hele koncentrationsevne.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre for at undgå det. Jeg forsøger virkelig at holde stangen… stand! Holde stand! Host. Nu er det vist også snart sengetid.