skriverier tankespind
Show MenuHide Menu

Archives

marts 2008
M T O T F L S
« feb   apr »
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Hævn er en lunken ret

12. marts 2008   

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

JEG ER SÅ TÆT PÅ at være Uma Thurman i Kill Bill. Jeg mangler bare udseendet, evnen til at bære en køredragt, en hel del combat-skills og en acceptabel grund til at hævne mig. Ok, jeg er ikke i nærheden af at være Uma Thurman. For nøj, hvor har jeg udtænkt mange detalje- rede planer for hævn. Men nøj, hvor har det aldrig været på sin plads at udføre dem. Man kan mene nok så meget, at H&M-tøsebarnet på 49 kilo, der fortæller en, at »nej, den er udsolgt i large« fortjener et syrebad, men venner med realitetssans kan som regel nå at stoppe mig, inden jeg går shopamok i svovl-, salt- og citronsyre. Jeg er misundelig på folk, der har haft en god grund til at hævne sig – og som har gjort det. Der var f.eks. en af mine venner. Nej, hun var mere bare en bekendt. Eller det vil sige, jeg kender hende næsten.

OK, JEG LÆSTE OM HENDE i et dameblad. Anyway; den her pige fyldte sin ’jeg-er-bare-ikke- parat-til-at-binde-mig’-ekskærestes gardin- stænger op med rejer, så lejligheden kom til at stinke som en fiskekutter. Det er hævn i sin fineste form. For fyren fandt aldrig frem til, hvad stanken skyldtes og blev til sidst nødt til at flytte – og tog sine gardiner med. På en måde ville jeg ønske, det var mig. Jeg ville næsten gå med til at blive droppet med verdens lammeste begrundelse, bare for at kunne få lov til at hævne mig på en, der faktisk havde fortjent det i stedet for blot at stå og ønsketænke min stilethæl langt op i bagen på den tandtekniker, der altid skal kommentere min manglende brug af tandtråd. Men skulle den situation – med den skodagtige ekskære- ste – nogensinde opstå, så ville min indre Uma Thurman på to sekunder forvandles til en slat- ten, udstemt Paradise Hotel-deltager. Bitter og forrådt – men uden evne til at handle.

FOR SÅDAN ER DET. Når man endelig har den helt rigtige grund til hævn: Den utro kære- ste, kollegaen, der tager æren for ens arbejde, veninden, der har fortalt alle til festen, at man mangler den afsluttende del af opera- tionen for at blive hundrede procent kvinde, fordi hun vil snuppe en fyr for næsen af mig, som om hun behøvede den slags løgne, så nedringet, som hun altid er… host… altså si- tuationer alle kender! Så er det ikke hævn, man tørster efter. Men trøst. FOR SÅ STÅR MAN DER og er rigtig såret. Og lige meget hvor berettiget hævnen er, så har man fuldstændigt mistet kampgejsten og vil bare hjem for at ligge i fosterstilling under dynen. Hvor jeg kan være tryg og i fred for hele verden. Hvis bare jeg kunne finde ud af, hvor den satans lugt kommer fra.