skriverier tankespind
Show MenuHide Menu

Archives

marts 2008
M T O T F L S
« feb   apr »
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Tilbage til 902010

31. marts 2008   

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

VEDVARENDE RYGTER SIGER, at BRANDON og BRENDA vender tilbage til vores tv-skærme – nu uden hiphopbukser, spencerkjoler og urimelig brug af solbadning. Beverly Hills 90210 skal genindspilles. Med nye skuespillere, moderne tøj, samt en sandsyn-ligvis sundere hudkræft-bevidst indstilling til solskin – især den kunstige slags.Men har vi virkelig brug for det? Findes der overhovedet nogen under 85, der ikke har set den oprinde-lige omgang Blever på evigt rerun? Er det strengt nødvendigt for nutidens teenagepiger at få nye Dylan-panderynker at sukke over? Skal vores små søstre nu have samme dilemma, som alle piger i halvfemserne havde: ’Hvem ville du helst kysse med? Brandon eller DYLAN?’ Det er da alligevel sørgeligt nostalgisk, at vi allerede går i gang med at iscenesætte vores tid-lige ungdom, mens vi stadig er forholdsvis unge. Skulle vi ikke vente med Beverly Hills – the new generation, til vi faktisk har sat en ny generation i verden? For hvad er det, man vil opnå ved at gentage DONNAS første beruselse på promnight? Penge selvfølgelig, det er klart. Men det er næsten for dollardesperat at genforene kliken i Peach Pit blot for at lade dem gennemgå samme kvaler på ny. Hollywood bugner med kreative mennesker, der kunne skrive en helt ny ungdomsserie. Komplet med masser af førstegangs-sex, førstegangs-alkohol – og indbygget amerikansk morallære, om at man skal holde sig fra begge dele.

HILLS 90210 var 1990’ernes underlægningsmusik – dii didi did dii tish tish. Det var dengang, Vesten havde vundet den kolde krig og retten til at sælge BigMacs og Levis 501’er over hele planeten. Men verden har ændret sig siden, og ungdommen anno 2008 lever i en helt anden virkelighed. Den livsglæde og kådhed som den stræbsomme elevrådsformand Bran-don udstrålede, og ikke mindst den vildskab, Dylans surferattitude stod for, er i dag erstat-tet af 9/11-terrorfrygt, global opvarmning og happy slapping. En moderne version af Beverly må nødvendigvis se helt anderledes ud for at fungere. Til at begynde med må der vendes fuldstændigt om på de medvirkendes status. Den oprindelige nørdede Andrea med sin miljø- og menneske-retsbevidsthed ville i dag være lækkertjekket på den AL GORE-agtige måde. Og Davids mu-sikkarriere, der i 90’erne langsomt blev stablet på benene, ville i nutiden sætte af sted med crash-and-burn-raketfart i Idols. Den mest realistiske indledning til Beverly Hills 2008-210 ville være den altid ulykkeligt forelskede STEVE, der går amok i skolens kan-tine med en halvautomatisk riffel, Brandon, der melder sig til krigen i Irak og DONNA MARTIN, der snerpet insisterer på en popsmart halvreligiøs ret til at forblive jomfru… nå, ja, nogle ting ændrer sig vist aldrig i frihedens land. Men for pokker; det er Beverly Hills, hvem har nogen-sinde sagt, at det skal være realistisk?