skriverier tankespind
Show MenuHide Menu

Archives

august 2008
M T O T F L S
« jul   sep »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Optimistisk drøm om optimisme

25. august 2008   

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

JEG HADER OPTIMISTER. Folk, der er i stand til at se det positive i alting: »Hvor dejligt, det regner! Så får træerne vand.« »Jubi, jeg blev fyret! Så får jeg mulighed for at prøve noget nyt.« »Min kæreste har bollet udenom, hurra! Så var det alligevel ikke på det klamme autobahn-toilet, jeg blev smittet med klamydia.« Min begrundelse for at hade optimister er desværre, at jeg ville ønske, jeg selv var en af dem. Jeg ville gerne være i stand til at se de lyse sider af tilværelsen i stedet for at sidde nede i mørket med en lommelygte, der ikke virker.

JEG HAR JO LÆST ALLE SELVHJÆLPSBØGERNE og køleskabsmagneterne: Det gælder om at smile til verden, så smiler den tilbage, pessimister er tåber, de tror på det modsatte af, hvad de håber, det, du gi’r, får du tilbage (og ja, det sidste er fra en sang af LARS LILHOLT. Jeg er midtjyde: Der står i reglerne, at vi skal kunne hans sange!)Det er en selvopfyldende profeti: Jo mere glæde, man selv udstråler, jo bedre bliver de ting, der sker for en, og la la la. Så der sidder de optimistiske karmacowboys og rider af sted på lykken, mens jeg ikke kan lade være med at ærgre mig over en tilfældig detalje, som er ligegyldig i det større perspektiv.

JEG LÆSTE ENGANG en undersøgelse – den var sikkert amerikansk (det er sådan nogle undersøgelser altid, for amerikanere har åbenbart uanede ressourcer til at forske i de mest obskure ting), som konkluderede, at optimister er lykkeligere mennesker.Det kom ikke rigtigt bag på mig (det er der sjældent nogle af konklusionerne i den slags undersøgelser, der gør). Men det interessante var, at når der skete noget dårligt, så blev pessimisterne, der jo altid frygter det værste på forhånd, alligevel mere skuffede end optimisterne. For at formulere det bedre: Det er virkelig spild af energi at være negativ (altså det, vi pessimister kalder, ’at være realistisk’).

DEN ENESTE FORDEL, man har som pessimist, er, at når noget går galt, kan man sige: »Ha, hvad sagde jeg!« Og græde indvendigt. Mens optimisten tager på nye eventyr, der sikkert vil lykkes for ham. Som så vil gøre en selv endnu mere pessimistisk og potentiel nøglehærværksmand mod hans bil. Optimismens hemmelighed er i virkeligheden helt enkel: Man skal vælge at se lyst på tingene og fravælge de negative tanker; glemme det, der går en på.

MEN DET ER JO PRÆCIS DET, jeg ikke kan finde ud af. Pissefrustrerende! Det er lige så råddent som ustoppeligt regnvejr og den gigaskatteregning, jeg nok får næste år, og det, at jeg sikkert ikke får sex inden da… Og så kører den onde pessimist-cirkel igen.