Før jeg fik bil

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

NØJ, HVOR GIK JEG ind for kollektiv trafik og større bøder til fartsynder engang. Altså før jeg selv fik bil. Men nu, hvor min toptunede skattebasse holder ude ved fortovskanten, mærker jeg alle de gode meninger accelerere væk.Det er nemt at være et åh-så-godt-menneske, når man er ung og ikke har andre penge, end dem staten forærer en, så man kan få sig en uddannelse (selv om det selvfølgelig ikke forhindrer brok over, hvor lille det beløb er). Det er straks sværere at holde fast i de samme principper, når der skal betales vægtafgift og topskat og afdrag og AM (hvad fanden det så end er).

JEG BEHØVER BARE at flytte blikket et hak op i generationskløften og se på min far. Han har været selvstændig stort set altid, så jeg er opfostret med bekymringer over momsregnskab og ordrebøger. Med dertilhørende mishagsytringer mod diverse regeringer og deres planer om at snuppe endnu flere procent af hver tjente krone – det er i hvert fald sådan, min far udlægger det.Vi ender tit i store diskussioner, ham og jeg. Han begynder på foredraget om, at en mand ikke kan få lov til at yde (dvs. tjene) ekstra i det her samfund, og jeg prøver at forsvare systemet – sygehusvæsnet, uddannelsessystemet, vejene – alt det, skattepengene går til.

NATURLIGVIS KAN MIN FAR og jeg ikke blive enige, og det hjælper heller ikke ligefrem mine argumenter, at man hver uge hører om ventelister, faldefærdige skoler, og politikere, der tager på svireture for vores penge. Men min frygt er, at min far og jeg en dag kan enes. Ikke fordi han indser, at det trods alt er bedre med samfundets sikkerhedsnet. Det vil ikke ske: Folk over 50 skifter ikke politisk overbevisning. Det løb er kørt! Men fordi jeg selv kommer til at nærme mig hans meninger. Det er jo ingen hemmelighed, at man bliver mere borgerlig med alderen. Det sniger sig allerede ind på mig nu. Kun på grund af min bil.

FRYDEN OVER ALDRIG mere at skulle tilbringe tid med at fryse og vente på et tog, der bliver mere og mere forsinket, har fået mig til at blive et dårligere menneske. Jeg kan ikke udlægge det på andre måder.Jeg vil have flere og bedre veje, billigere benzin og ret til at køre stærkere – alt det, jeg dundertalte imod, før jeg fik min skattebasse indregistreret.Så hvad sker der mon, hvis jeg køber bolig eller stifter familie? Kommer jeg til at brokke mig over rentefradrag og institutionsgebyrer? Er jeg forudbestemt til at blive som min far? For så er det måske bedst straks at sætte et styk bil til salg og købe mig en Christianiacykel.