skriverier tankespind
Show MenuHide Menu

Archives

marts 2009
M T O T F L S
« feb   apr »
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  

1 årsdag, 2 årsdag…

16. marts 2009   

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

Mig og Urban har været sammen i ét år i dag. Jeg ved tilfældigvis, at et-års-mærkedagen kaldes papirbryllup, og traditionen tro skal manden i forholdet (det er nok mig i denne sammenhæng) give kvinden noget af papir. Værsgo: post it-stamps! Det er pudsigt det med, at man altid opgør forhold i antal år (eller måneder hvis man går i gymnasiet (eller uger, hvis man er Pelle Hvenegaard).Tit er det også det første, man spørger et kærestepar om: Hvor længe har I så været kærester? Som om vi nogensinde ville bruge svaret til noget som helst. »Syv år! Jamen, I ligner da godt nok også nogle, der er på vej ind i en krise.«.

For der findes jo en syv-års-krise. Og der er vist også noget, der hedder en tre-års-krise, og er der ikke også en fem-års-krise? Der er i hvert fald en krise hvert år, når det er julefrokosttid. Måske skulle man opgøre sit parforhold i antal overlevne kriser – i stedet for at gøre det i antal år som et tudsegammelt ægtepar, der nærmest bruger forholdet som nedtælling til den morgen, resten af familien igen står neden for soveværelsesvinduet med hornorkester og ’Det er så yndigt at følges ad’. Det ville også være et forfriskende svar på spørgsmålet: HvorlængeharIsåværetsammen? – »Vi har nu klaret seks store kriser. Inklusiv Maries flirt med revisoren, og Mortens flirt med at male hele stuen karrygrøn.«

For helt ærligt virker det ikke en smule tællelys-agtigt at sætte flueben i kalenderen hvert år? »Sådan! Så klarede vi endnu et år. Og åh nej, nu begynder det næste år allerede.« Selvfølgelig er der noget romantisk i at fejre sig selv og sit parforhold med god mad, rødvin og sex ad libitum – men behøver det være præcis på datoen for det første møde (eller første kys eller orgasme, eller hvordan man nu aftaler at opgøre det)? Fordelene ved ikke at fejre årsdagen er jo åbenlyse: For det første er der ingen sårede følelser, hvis den ene part glemmer mærkedagen. Og så kan man i stedet indføre ad hoc-årsdage, som passer bedre med travle menneskers kalendere og babysittere, og hvornår man nu lige kan få et bord på Kong Hans (eller Flyvergrillen). På den måde kan man få mange flere dage, der er helliget parforholdet. Og så er der altså ingen undskyldning for at være en uopmærksom kæreste de 363 dage om året, der ikke lige er årsdag eller Valentinsdag. Alligevel tror jeg nu, at jeg inviterer Urban ud til et glas årsdagsrødvin. Uheldigvis drikker min papirægtefælle slet ikke rødvin (medmindre den kan suge det op af et gulvtæppe), så jeg må nok selv tømme begge glas, mens jeg læser den.