Uhm uniformer

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

Mænd i uniform. Kunne jeg finde en mere klicheagtig dameblads-fantasi? Næppe. Men ikke desto mindre drejer jeg hovedet efter enhver politiuniform, der krydser min vej. Og jeg bor på Vesterbro, så der er uniformer nok til en seriøs omgang nakkeøvelser. Min uniform-fetich var ellers ikke noget, jeg tidligere råbte højt om. Jeg syntes, det var pinligt, at jeg, der hylder forskellighed, antiautoritet og andre disciplinære ulydigheder, tilsyneladende er tiltrukket af uniform ensretning og nazidiciplin.

Det nagede mig, for det måtte jo være det, uniformen står for, jeg tænder på. For ifører brandmanden sig almindelige jeans og en fadøl, vil tiltrækningen droppe betydeligt – nogenlunde i takt med fadøllens tømning og den deraf følgende sandsynlighed for, at fyren tramper op på et bord og skriger fisse eller FCK eller et andet F-ord. Jeg var med andre ord bange for, at mit frie sind bare længtes efter en Richard Gere-klon, der ville trampe ind og bortføre mig til en kæft, trit og retningshverdag, der begynder klokken 0600 Zulutid med ret ryg og honnør.

Men så reddede militæret mig. Jeg har nemlig lige tilbragt en uge i Afghanistan (det var ikke en sær form for charterferie, jeg var der for at lave stand-up for soldaterne), og pludselig kan jeg se, hvorfor mænd i uniform er sexede i en grad, så Oliver Bjerrehus skulle skamme sig. Og det er ikke på grund af disciplin og autoritet! For hey, vi er jo danskere; omgangstonen er altid afslappet, selv når man er bevæbnet og i krig. Soldaterne er på fornavn med deres overordnede, og de er nøjagtig så langhårede og -skæggede, de gider være. Ingen honnør, ingen kæft, trit og retning, og tilmed demokrati i beslutningerne (selvom ingen er i tvivl om, hvem der bestemmer).

Jeg fik den helt utrolige oplevelse at overvære et hold soldater håndtere en mindre krise, da en af deres kampvogne væltede, mens vi var på vej mellem to baser. Der var ingen overordnede til stede, og ingen at ringe hjem til (radiokommunikation om, at man holder stille midt i ørkenen er åbenbart ikke skidesmart i en krigszone). Soldaterne reagerede lynhurtigt i samlet f lok. De tjekkede, at ingen var kommet noget til, at området var sikkert, og at vi civile ikke gik i panik. Hvorefter de hurtigt fik kampvognen trukket fri, mens de grinede grundigt af de uheldige væltepeter-chauffører. Og der er forklaringen altså på min uniform-passion. For de soldater tog simpelthen prisen som de mest sexede mænd, jeg har set. Fordi de repræsenterede, hvad uniformer betyder: At når manden har den på, er han ansvarlig, velovervejet og effektiv. Mens han samtidig er omsorgsfuld og stadig lattermild. Findes der noget mere sexet? Og det hele foregik i kaki-kamuflage.