skriverier tankespind
Show MenuHide Menu

Archives

maj 2009
M T O T F L S
« apr   jun »
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Byder du din vagina alt?

25. maj 2009   

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

NU HAR JEG EFTERHÅNDEN frekventeret en hel del cafétoiletter med de såkaldte FLUSHads – reklameskilte, der hænger bekvemt i høm-høm-højde, så man har herlig kommerciel læsestof, når man forretter sit ærinde. Foruroligende mange af de FLUSHads, der hænger på dametoiletterne, reklamerer for intimplejeprodukter. Hvorfor? Tror producenterne, at vi er særlig modtagelige over for skridtplejemarkedsføring, når blot skridtet er blottet?Jeg ved ikke, hvad de reklamerer for inde ved herrerne (ikke fordi jeg er for fin til at tisse på et herretoilet, men når jeg gør det, har jeg for travlt med at passe på, hvor jeg sætter fødderne og undre mig over, hvorfor der ikke hænger et skilt oppe over kummen, hvor der står ’SIGT!’). Men jeg formoder, at mændene ikke præsenteres for intimplejeprodukter i samme målestok. Det lader til, at det mest er kvinder, der har brug for den slags undervognsbehandlinger.

DET KAN JEG SÅDAN SET godt leve med og tisse til. Men jeg har nogle gange ret svært ved at holde balancen af grin, når jeg præsenteres for de slogans, som intimplejefirmaerne har kreeret for at fange min interesse og min pengepung.Canesten spørger: ’Kan yoghurt kurere underlivssvamp? ’ Ikke hvis det er peach melba i hvert fald. Vivag-damen hopper en tur i dynerne: ’Romantik i luften? Ikke noget problem. Har sagt nej tak til tørhed i underlivet’. Hvis tørhed er problemet, var det måske fyren, hun skulle sige nej tak til i stedet? Min absolutte favorit er dog ’Intima: Til dig, der ikke vil byde din vagina, hvad som helst’. Nå, men det er jo ikke mig så. For min vagina (nej, jeg kan simpelthen ikke bruge det ord!), min fisse bliver da skrabet gennem murbrokker, rustne søm og glasskår på dagligt basis.

MEN DER STOPPER Intima ikke. Faktisk topper produktet sit eget slogan på firmaets hjemmeside, hvor der står: ’Synes du også, at intimpleje gerne må være spændende og sjovt?’ Nej, ikke rigtigt egentlig. Jeg tror – hvis jeg absolut skal mønstre en holdning til intimpleje, at jeg så vil foretrække, at det er effektivt. Jeg har siddet på mange cafétoiletter og grublet over, hvilken form for målgruppeanalyse Intima har lavet. For hvad er det for nogle kvindetyper, der bliver fanget af reklamerne? Skal man ikke være ret selvhøjtidelig og samtidig temmelig uintelligent for at tænke: ’Endelig er der et intimprodukt, der tager mig og min vagina alvorligt! Og som samtidig forstår mit behov for underholdende svampebekæmpelse?’ Under min gennemgang af Intimas hjemmeside erfarede jeg i øvrigt, at firmaet netop har afsluttet en konkurrence om at finde ’vores allesammens Intimapigen 2009’. Ej, hvorfor ser jeg det først nu! Jeg skulle have lavet en billedserie og sendt ind – med murbrokker og alting.

Vilde drenge, der vælter verden

18. maj 2009   

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

KØBENHAVNS KOMMUNE VIL hyre knægte i 12års-alderen til at være vilde drenge i daginstitutionerne, så de mindre drenge kan lære at være vilde. »Vi skal have flere mandlige værdier og vildskab ind i vores institutioner, så drengene kan få brændt noget energi af,« forklarede byens børne- og ungdomsborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard.Imens skal pigerne åbenbart sidde stille og betragte de voksne, hovedsageligt kvindelige pædagoger ordne bleskift, mælkeglasopfyldning og andre praktiske ting. Så har Københavns Kommune grundigt forberedt alle på at kunne klare sig i et moderne samfund, hvor mænd tilsyneladende kravler i træer og kvinder tørrer borde af.’

JAMEN KVINDER HAR ingen forståelse for, at drenge har brug for at være drenge’, lyder argumentationen igen og igen for at få flere ’mandlige værdier’ i dagsinstitutioner og skoler. Men det er lige præcis, hvad kvinder har. Også mere end mænd! For mænd – inklusiv Bo Asmus Kjeldgaard – ved godt, at det sagtens kan lade sig gøre at slappe lidt af, selvom man er hankøn. Det er sådan, de selv er blevet til noget. Ellers var de nok aldrig kommet ind på arbejdsmarkedet, men havde stået på et gadehjørne og blæret sig med deres seneste bandeskyderi.

ALLIGEVEL ER DER KONSTANT BROK over, at der ikke er plads til drengene mere. Selv folkeskolen er blevet feminiseret! Åh skræk. Men det eneste, der er sket, er, at lærerstaben tilfældigvis har skiftet køn henover de sidste 50 år. Skolevæsnet har jo ikke ændret sig. Det er stadig meningen, at man skal sidde stille, lytte efter, række hånden i vejret og ellers holde sin kæft, indtil man bliver spurgt. Det har aldrig været populært med alt for aktive, larmende og vilde børn – m eller k! Lektor Blomme ville sørme også have ungerne til at sidde stille. Og da far var dreng, kunne han pudsigt nok sagtens finde ud af det. For det sagde hans mandlige lærere, at han skulle. Men sådan er det ikke i dag. For i dag er de kvindelige lærer blevet overbevist om, at det at have et ’hængeparti’ i sidderegionen gør, at man må flytte sig rundt konstant.

MEN I STEDET FOR AT INSISTERE på, at man kun er en rigtig dreng, hvis man farer omkring hele tiden, skulle vi måske overveje, hvad vi egentlig vil have ud af de ’vilde drenge’. For vil de nogensinde kunne passe ind i et uddannelsessystem – eller på arbejdsmarkedet? Skal vi om 15 år til at indrette universiteterne, så drengene kan spille fodbold under forelæsningerne? Eller skal samtlige forretningsmøder i fremtiden kortes ned til max 20 minutters varighed, fordi vi har avlet en hel generation af mænd med opmærksomheds-evner, der ikke overstiger et afsnit af ’Simpsons’?

Beruset bitterhed

11. maj 2009   

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

Det kan godt være, at jeg føler, at jeg er et nogenlunde afbalanceret og venligsindet individ. Men det gælder kun så længe, jeg er ædru. Så snart alkoholen melder sin ankomst i hjernen, forsvinder alt, hvad der hedder fornuft, næstekærlighed og ikke mindst situationsfornemmelse.

De ubehagelige følelser, som kan opstå over for andre – vrede, jalousi, ønsket om at fjerne samtlige brønddæksler på deres vej i håb om, at de vil skvatte i et hul – de følelser er svære at acceptere, men jeg forsøger at undgå, at de får overtaget. Jeg prøver at tilgive mine ’fjender’ deres fejltrin (det kan være, hvis de har behandlet mig urimelig t, eller bare hvis de er superlækre eller får det modsatte køns opmærksomhed). Egentlig ikke for deres skyld, men for min egen, så jeg ikke slæber rundt på læssevis af usunde følelser. Og det virker – det meste af tiden.

Men så kommer to flasker rødvin på bordet, og straks bliver jeg meget mere bitter. De undergravende følelser, jeg troede, der var lagt låg på, smutter ud. Først som fortalelser og ’sjove’ bemærkninger: »Selvfølgelig er det okay, at du ikke betaler de penge tilbage, du skylder mig, jeg har da masser af kattemad i skabet, jeg kan spise.« Efterhånden som jeg bliver mere beruset – og for mit vedkommende er det allerede ved afslutningen af genstand nummer to – bliver bitterheden dog mindre og mindre kamufleret: »Hey, de der penge, dem skal du lige… hik… gi’ mig, ik’oss’ Stein Bagger-klon… hik… nar-bøvsrøv.«

Ofte er den person, jeg har uafklarede, grimme følelser for, ikke engang til stede, og i stedet er det sagesløse venner og bekendte, der udsættes for bitterhed med blå tænder: »Selvfølgelig kan Gitte ikke komme til din fest, hun har vel travlt med at sidde derhjemme og blive mere tyk.«

Alkohol har en fantastisk evne til at forstærke det humør, man er i, inden man åbner den første øl. Er man glad og forårsforelsket, ender man med tårer i øjnene af lykke og liderlighed senere på natten. Men er man trist og præmenstruel, så er det med mascara i striber ned ad kinderne og fremmedes blod under neglene.

Desværre er disse grimme følelser tit gemt under tilsyneladende godt humør, fordi det er følelser, man ikke vil vedkende sig. Det er kun alkohol, der kan få dem frem. Og så er det først, når jeg sidder der i en gigabrandert (dvs. at jeg er oppe på tre genstande), det går op for mig, at jeg bør få styr på nogle følelser. Men så er det også for sent. For selv om fornuften sidder i baghovedet og skriger ’hold nu kæft’, så siger alkoholen: »Men Gitte er jo tyk! Og du skal have flere mojitos.«

Prosit pork chops

4. maj 2009   

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

SÅ ER DER pandemi-panik igen. Ekstrem angst for en sygdom, der er så marginal risiko for at dø af, at dræbersnegle kan bryste sig af flere kills. Proportionssansen går fuldstændig fløjten – først i medierne, siden hos forholdsvist normale mennesker. Et nys i en bus kan i bedste fald give hele 16 sæder til en selv og i værste fald føre til, at de andre passagerer jager en ud på Nørrebrogade (hvor risikoen for at blive skudt af en udeaf-stand-til-at-sigte-før-han-skyder-debil bandekriger er væsentligt større end at grynte-nyse sig ihjel af svineinf luenza).

MEDIERNE KASTER SIG frådende over flæskefeberen og andre sygdomme opkaldt efter dyr, så mennesker med sjof le tankegange (dvs. undertegnede) morer sig med at tro, at de smittede har haft usømmelig omgang med bemeldte dyr. Først var der kogalskab, der fører til Creutzfeldt-Jakob sygdom, som seks danskere årligt dør af (mens der er 13 gange så mange, der dør af alkoholmisbrug, så måske er det rødvinen, man skal frygte, og ikke bøffen).Så var der fugleinfluenza, som ikke førte til dødsfald i Danmark, men udelukkende sultede ænder ihjel, fordi samtlige pensionister holdt deres daggamle brød hjemme. Og så er der SARS, som ingen ved, hvad er, og derfor er den uhyggelig.

OG ENDNU TIDLIGERE var der aids (som dog først blev erklæret for rigtig farlig, da den begyndte at ramme andre end bøsser og narkomaner). Og før det var der pest og kolera – og skal man absolut vælge mellem de to, så mener jeg at have læst, at man dør hurtigere af pest – men pointen er, at man døde, så dengang var det ikke overkill (uheldigt ordvalg) at tage visse forholdsregler. Men forleden hørte jeg, at man nu sætter varmescannere op i lufthavne for at måle, om passagererne har feber. Hvad nu hvis man bare sveder, fordi varmeregulering i et fly åbenbart er sværere at styre end en Mars-sonde?

HVAD ER DET for en flok neurotiske tosser, der altid kommer frem i kølvandet på en epidemi? Denne gang ført an af israelske jøder, der ville have svineinfluenza omdøbt, fordi de betragter svin som urene (men ikke sygdomme åbenbart). Og diverse medier, der racismeforskrækket tager den principbeslutning at kalde sygdommen Influenza A i stedet. (Så undertegnede nu forsøger at forestille sig folk have usømmelig omgang med et bogstav).I den forbindelse vil jeg gerne opfordre til, at alle sygdomme fremover tager hensyn til religiøse og kulturelle forskelle: Gul feber bør holde op med at chikanere asiatere, og røde hunde skal lade indianerne være. Jøsses! Hvor er alle de normale mennesker blevet af ? De sidder forhåbentlig med slukket tv og nyder en omgang rødt oksekød eller et par svinekoteletter med fuglekvidder i baggrunden.