Vilde drenge, der vælter verden

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

KØBENHAVNS KOMMUNE VIL hyre knægte i 12års-alderen til at være vilde drenge i daginstitutionerne, så de mindre drenge kan lære at være vilde. »Vi skal have flere mandlige værdier og vildskab ind i vores institutioner, så drengene kan få brændt noget energi af,« forklarede byens børne- og ungdomsborgmester, Bo Asmus Kjeldgaard.Imens skal pigerne åbenbart sidde stille og betragte de voksne, hovedsageligt kvindelige pædagoger ordne bleskift, mælkeglasopfyldning og andre praktiske ting. Så har Københavns Kommune grundigt forberedt alle på at kunne klare sig i et moderne samfund, hvor mænd tilsyneladende kravler i træer og kvinder tørrer borde af.’

JAMEN KVINDER HAR ingen forståelse for, at drenge har brug for at være drenge’, lyder argumentationen igen og igen for at få flere ’mandlige værdier’ i dagsinstitutioner og skoler. Men det er lige præcis, hvad kvinder har. Også mere end mænd! For mænd – inklusiv Bo Asmus Kjeldgaard – ved godt, at det sagtens kan lade sig gøre at slappe lidt af, selvom man er hankøn. Det er sådan, de selv er blevet til noget. Ellers var de nok aldrig kommet ind på arbejdsmarkedet, men havde stået på et gadehjørne og blæret sig med deres seneste bandeskyderi.

ALLIGEVEL ER DER KONSTANT BROK over, at der ikke er plads til drengene mere. Selv folkeskolen er blevet feminiseret! Åh skræk. Men det eneste, der er sket, er, at lærerstaben tilfældigvis har skiftet køn henover de sidste 50 år. Skolevæsnet har jo ikke ændret sig. Det er stadig meningen, at man skal sidde stille, lytte efter, række hånden i vejret og ellers holde sin kæft, indtil man bliver spurgt. Det har aldrig været populært med alt for aktive, larmende og vilde børn – m eller k! Lektor Blomme ville sørme også have ungerne til at sidde stille. Og da far var dreng, kunne han pudsigt nok sagtens finde ud af det. For det sagde hans mandlige lærere, at han skulle. Men sådan er det ikke i dag. For i dag er de kvindelige lærer blevet overbevist om, at det at have et ’hængeparti’ i sidderegionen gør, at man må flytte sig rundt konstant.

MEN I STEDET FOR AT INSISTERE på, at man kun er en rigtig dreng, hvis man farer omkring hele tiden, skulle vi måske overveje, hvad vi egentlig vil have ud af de ’vilde drenge’. For vil de nogensinde kunne passe ind i et uddannelsessystem – eller på arbejdsmarkedet? Skal vi om 15 år til at indrette universiteterne, så drengene kan spille fodbold under forelæsningerne? Eller skal samtlige forretningsmøder i fremtiden kortes ned til max 20 minutters varighed, fordi vi har avlet en hel generation af mænd med opmærksomheds-evner, der ikke overstiger et afsnit af ’Simpsons’?