En smal smag
Klumme oprindeligt bragt i Urban.
ET GODT BUD på en temasang for min ungdom ville være Det Brune Punktums ’Jeg vil i seng med de fleste’. Altså ikke forstået som, at jeg personligt ville i seng med de fleste, da jeg var yngre – især ikke med heste, grise, køer og får. (Det kan godt være, jeg er midtjyde, men dér sætter jeg alligevel grænsen.)
MEN FORSTÅET SÅDAN, at fra engang midt i 90’erne – hvor jeg ramte den buksemodne alder – gik der pludselig trend i, at alle unge (dvs. alle os mellem 15 og 65 år) fjollede rundt og dyrkede sex med alt og alle. Scor.dk blev oprettet, så man kunne gå online og score uforpligtende sex, og landet over af holdt swingerklubber stiftende generalforsamlinger. (Okay, jeg ved ikke, om man faktisk holder generalforsamlinger i en swingerklub. Men man ser det for sig: ’Så er vi kommet til punkt to: valg af dirigent. Og Karsten kan du så få den buttplug væk fra dagsordenen!’)
SÅLEDES GIK DER et årti med at vaske lagner oftere, end man vasker hænder. (Medmindre man da er virkelig klam.) Fint nok. Men er vi ikke kommet videre nu? For på mange måder lever vi jo i en tid med fokus på kvalitet? Med gourmetrestauranter og delikattessebutikker til fødevarerne, med modenørdeunika-tøj og hyperdesignede boheme-hjem – alt sammen specialfremstillet for at dække vores helt unikke behov. Metervarer og buffeter hørte ligesom til, dengang det gjaldt om at fylde skabe og maver op bare for at gøre det. Men nu er vi klogere forbrugere. Vi ved godt, at MacD-menuen, blusen fra H&M og Ikea-reolen kun er en midlertidig tilfredsstillelse. En pseudo-glæde, som man heller ikke har det helt godt med at indrømme, at man har ladet sig nøje med.
HVORFOR ER DET IKKE ligesådan med lørdagsknaldet? For når man virkelig tænker efter, er der så ikke ret mange af de uforpligtende onenightere, der har været af dårligere kvalitet end et Happy Meal? Og hvor man havde fået større tilfredsstillelse ud af at samle en Anika-reol.
NU TÆNKER DU måske, at dette alt sammen handler om, at jeg ikke har fået sex længe. Og det har jeg ganske rigtigt ikke. Men det er, fordi jeg har erkendt, at når det kommer til mænd og sex, så har jeg bare udviklet en smal smag. For jeg har jo afprøvet metervarerne – (som retligt bør kaldes ’centimeter-varer’ – bare så ingen mandlige læsere får smadret selvværdet). Og jeg har indset, at seksualpartnere bør betragtes ligesom gourmetmad: Det er noget, jeg nyder, når det skal være ekstravagant luksus. Ellers kan jeg jo lige så godt lave maden selv. (Regn selv ud, hvad det er en metafor for.)