Bryster forfra og bagfra

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

IKLÆDT EN KAMUFLAGEFARVET BH kaster jeg mig igen ind i kampen om brysterne. Meningerne om, hvornår vi skal se på dem, er mange. De skal tilsyneladende holde sig væk fra cafeerne, når de benyttes til deres egentlige formål – at lukke munden på skrigende spædbørn. Men hvis de kan bruges til at sælge noget, er de meget velkomne.Er det en slags automatref leks fra SIMON SPIES’ storhedstid, der konstant sætter gang i hovedet på marketingsfolk og mediefolk? For det lader til, at bryster bare popper op som det første, hver gang de brainstormer på blikfang.

BATTLE OF THE BOOBS hedder Ekstra Bladets online-feature eksempelvis lige for tiden. På avisens hjemmeside skal man stemme på billeder af bryster – billeder, hvor Photoshop-guillotinen kækt har halshugget indehaverne, fordi med de forpartier behøver de slet ikke et ansigt, synes avisen at mene.Jeg gider ikke engang spekulere i, hvorfor tøsebørn er villige til at sende hjemmelavede mobilfotos ind til en konkurrence, hvor de eneste vindere er visse mandlige læsere og chefredaktionens julebonus. I stedet vil jeg gerne bare svine konceptet til og så rose mig selvfedt for min evne til at være hævet over det. Men inden jeg kommer for godt i gang, må jeg hellere selv gå til bekendelse: Jeg bruger også bryster som blikfang.

ENTEN NÅR JEG MOSER DEM i pushup’en og trækker ned i udskæringen for at sexe mig op – eller når jeg som i sidste uge skriver en klumme om brystkræft, og illustrationen er et billede af to gigantiske, struttende silikoneblikfang. Okay, det sidste var ikke min idé, og jeg har selvfølgelig råbt på redaktionen. Men mon ikke det billede har fået flere til at påbegynde læsningen af klummen!? Det klager jeg jo ikke over. (Men jeg vil stadig have den kvajebajer!) Under alle omstændigheder har det billede sandsynligvis fået mig blacklistet hos foreningen Pornofrit Miljø, og den eneste måde, jeg kan gøre skaden god igen, er sikkert, hvis jeg laver en feministisk happening i DGI Byens svømmehal og svinger med min egne, nøgne bryster, for så er det ikke seksuelt, så er det frigørende.

DEN FANGEDE JEG heller aldrig pointen med, den kampagne. Hvorfor vil nogle feminister have afseksualiseret bryster? Hvad er der seriøst galt i, at mænd tænder på dele af kvinders kroppe? Om det så er bryster, hår eller mellemrum mellem fortænderne. Den slags militante antisex-kampagner giver os normalt af balancerede feminister et dårligt ry. Og de gør det meget svært at argumentere for, at man netop ikke bør klaske nøgne bryster op på alskens kommercielle plakater og avisforsider – for hvis det er feministisk at flashe patter, så fører Cult Shaker jo kvindesag – og ikke klam, mandschauvinistisk markedsføringsidioti.