Dødssynd: Griskhed

Klumme oprindeligt bragt i Information.

Griskhed: umådeholdenhed især i forbindelse med opnåelse af velstand herunder manipulation, illoyalitet og forræderi for personlig vinding.

Faaar, er det bedste ord i verden. Det er nemlig det magiske løsen, der åbner tegnebøger og checkhæfter. Moar duer ikke, når man har brug for kolde kontanter, for ikke alene er hun bedre til at gennemskue tiggertonelejet, hun bruger heller ikke moneter til at kompensere for sine selvindbildte forældreutilstrække- ligheder (hun bruger mad).
Min far derimod, han arbejdede ret meget, da jeg var lille. Han missede en del gymnastikopvisninger og terrasseteater- forestillinger. Der er altså en god portion skyldfølelse, som griske jeg med den rigtige håndtering, kan få udbetalt i gode, danske kroner – eller rejsevaluta. Det afhænger lidt af, hvornår jeg står og har brug for Fædrende Understøttelse (FU).
FU er på mange måder en fremragende ordning. Det er ikke sat i et tidsbesnærende klippekortssystem, det er ikke begrænset til at gælde, mens du er under uddannelse, og udbetalingerne kan principielt være i en anseelig størrelsesorden. Til gengæld udbetales FU langt fra på månedlig basis. Og ansøgningen skal indsendes i god tid.
Timingen er nemlig vigtig. Man kan ikke bare troppe op hver anden dag med hånden fremme og smelte faderhjertet, så bliver man gennemskuet – især hvis moderhjertet får nys om sagens rette sammenhæng. Man må lægge arbejde i det. Altså må man først beslutte sig for, hvad der er værd at satse på. Det kunne for eksempel være en ny computer.

Mission FU
Operationen består derefter i at ramme faren på flere niveauer med subtil adfærdsregulering. Først og fremmest må man tale til hans rationalitet. Det er afgørende, at han (eller mere sandsynligt moren) ikke undervejs i processen stiller logiske spørgsmål, hvis svar vil få ham til at være mindre modtagelig over for de mere følelsesmæssige påvirkninger.
Dernæst er det ikke uvæsentligt, at faren bliver – både rationelt og følelsesmæssigt – mindet om, hvor ansvarlig og arbejdsom en datter/søn, man er, og at det derfor vil være at betragte både som belønning og motivation at yde FU til alt fra rulleskøjter til Roskilde-billetter. Dette arbejde er praktisk at udføre løbende. Altså bør man med jævne mellemrum lade sin far forstå, at man har de samme værdier, som han, og lever efter dem i det daglige. I mit tilfælde er det altså oplagt at fortælle min jyske far om københavnernes udsvævende, natterodende, stofferindfiltrerede liv – finansieret af afdragsfrie lån og socialdemokratiske overborgmestre – og sørge for at stille mig selv som kontrast hertil (her er det vigtigt, at man bor langt fra sine forældre, så de ikke uanmeldt kommer forbi og finder rullepapir og Ritt Bjerregaard-idolplakater over hele domicilet).

Den følelsesmæssige påvirkning
Endelig følger så den væsentligste del af operationen – den følelsesmæssige påvirkning. Dette kan for nogle måske virke som spildte kræfter, da rationelle argumenter i mange tilfælde alene kan åbne pengepungen, men det er vigtigt, at denne prægning af faren finder sted under processen, så hans efterfølgende tanker om ydelsen af FU på pavlovsk vis altid vil bibringe den i situationem opståede følelse af stolthed og omsorg.
Dette er for at forhindre, at faren senere vil udvikle bitterhed over den ydede ydelse, og derved lukke for muligheden for fremtidige udbetalinger (og muligvis spolere familiefesterne med sin surhed). Prægningen er nødt til at være meget diskret. Fædre – og især mødre – har præcis din alders øvelse i at lure, hvornår man er ’ude på noget’. En listig metode er at ’spørge om råd’. Fædre har vænnet sig til at være ude på sidelinjen i deres børns liv og vil derfor reagere med instinktiv stolthed, hvis man inddrager dem i en beslutningsproces – spørg helst om noget praktisk med bilen i stedet for noget om kassekredit, for man risikerer, at han følger op på, om man så også har rettet sig efter rådet.
Derudover er der alle de billige point som at huske Fars Dag, købe cigarer og cognac til ham på rejser (for den af ham sponserede FU) og spørge ham om, hvordan det var, da han blev student/fik sit første job osv. – pas på med formuleringen. Det må endelig ikke være: »dengang du var ung«! Alt sammen uskyldige småmanipula-tioner, som gavner mig og min økonomi. Og min far kan da ikke andet end være stolt af at hjælpe mig. (Note: husk at takke for computeren – du får snart brug for en ny printer.)