Dildoens flugt over Halmtorvet

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

HVAD ER DEN mest fornuftige reaktion, hvis man befinder sig midt på Halmtorvet, og der uden varsel falder en håndfuld dildoer ud af ens taske? Bukker man sig ned og samler dem op? Løber man sin vej? Griber dem og begynder at jonglere, satser på, at folk tror, at man er en lokal form for gøgler? Jeg har tidligere berettet om min veninde, Rikke, der altid kommer ud for de uheldigste ’episoder’ med sine dildoer. Forleden havde jeg fornøjelsen af at blive inddraget i en af dem.Det, der sker, er, at vi sidder ude foran en café på Halmtorvet og nyder solen. Med sig har Rikke sin rejsetaske på hjul, som jeg skal tage med hjem, fordi hun skal videre til en fest. Rikke kommer direkte fra en anden slags fest – en dildofest. Så i tasken ligger en goodybag med tøselegetøj. Hun tilbyder som det første at vise frem, men med et sidekig til de mange børnefamilier langs med fortovet enes vi om at vente. Vi snakker, tiden flyver, og pludselig springer Rikke op. Bussen går om fem minutter. Hun f lår rejsetasken op, tager en flaske whisky og to pakker Prince, som hun stopper ned i håndtasken, mens hun snubleløber over brostenene i stiletter. Jeg bliver siddende og drikker min vin færdig. Jeg betaler, rejser mig og griber hanken på rejsetasken.

HER GLEMMER JEG at tænke. For har Rikke mon taget sig det halve sekund, man bruger på at zippe lynlåsen i, da hun rodede i rejsetasken? Nej! Så da jeg retter rejsetasken op i kørestilling, åbner den sig ,og indholdet vælter ud på fortovet. Det er noget tøj, en makeuptaske – og ja, selvfølgelig posen med sexlegetøj. Har Rikke så bundet en forudseende, forsvarlig knude på denne pose? Nej! Så ud på brostenene smutter et styk dildo, et par pink, plyssede håndjern og en uanstændig stor tube glidecreme. Diskret? Nej da! Håndjernene rasler som fangekæder, dildoen flygter springende som den delfin, den har form som, flere meter væk fra gerningsstedet, og glidecremen laver en gigantisk mavelanding med en blump lyd, der får samtlige gæster langs cafeerne til at vende blikket mod mig. Og alle dem i lejlighederne ovenover åbner sikkert vinduerne og kigger ned, og kunderne ovre i SuperBrugsen på den anden side af torvet stikker nok også hovedet ud, og pigerne nede i Skelbækgade vender sig muligvis også (men så er det nok mest, fordi de genkender lyden).

MIN REAKTION? Ikke imponerende. Jeg pegede den vej, Rikke var løbet, og med en ansigtskulør, der mindede om de plyssede håndjern, samlede jeg tingene sammen og flygtede. Jeg håber, der er kommet sand i dildomekanismen, så den eksploderer, når hun tænder den!