Sådan set single-tilfreds

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

»HVORFOR HAR DU ikke en kæreste?« Det spørgsmål får jeg jævnligt, fordi tilstanden ’single’ åbenbart lægger op til det – på trods af, at over en million danskere skal krydse af i enlig-boksen på selvangivelsen. Jeg plejer at svare: »Hvorfor har du?« Er det ikke mindst lige så mistænkeligt, at man i denne selviscenesættende, individualistiske tidsalder, hvor ingen vil gå på kompromis med hverken karriere eller karaktertræk, vælger at dele sit liv med en anden?

SKULLE VI IKKE lige prøve at vende forhørslampen den anden vej. Hvorfor skal dem med kærester gå fri for snagende spørgsmål? Der er da meget, jeg gerne vil vide:’Hvem står for de fleste praktiske ting? ’ ’Hvem sidder på pengekassen? ’ ’Hvem vinder skænderierne? ’ ’Hvem har styr på poderne? ’ ’Har I sex flere gange om ugen? ’Hvis svaret på de første fire spørgsmål er ’hun’, og svaret på det sidste er ’nej’, så har singlen her vist trukket det heldige lod i kærlighedstombolaen. For uanset om man er mand, eller man ikke er, så sidder man da med nitten i sådan et parforhold. Gør man ikke? Hvad ved jeg. Jeg er jo bare single-selvtilfreds. Måske er manden faktisk glad for at slippe for alt ansvaret, og måske er kvinden glad for at have det hele til gengæld, og måske er de begge to også superlykkelige over at slippe for anstrengende sex i tide og utide.

OM MAN HAR en kæreste eller ej, er for mig underordnet, hvis bare man er glad det meste af tiden. Det, man med hele selvhjælpsbiblioteket i ryggen, ville kalde at være lykkelig. Nu har vi bare en gang for alle bestemt, at lykken kun findes i et til-døden-os-skiller-forhold. Derfor er alle andre livsformer per definition triste. Det siger alle – både singlerne selv og især dem, der er i parforhold. Så singlerne har travlt med at opgradere deres civilstatus til 2.0, og kæresteparrene har tilsvarende travlt med at trøste sig med, at de – uanset hvor lunkent deres undskyldning for et parforhold er – har det federe end os bedre-halvdelmanglende tabere.

MEN SÅ FINDER MAN den jo aldrig – den der såkaldte lykke. Hvis man som single desperat higer efter at finde den hos en kæreste, eller hvis man lader sig nøje med en tilfældig kæreste, fordi en slatten en af slagsen er bedre end ingen.Lykken er vel at være til stede i det, man nu engang er i. Finde glæden ved de små ting – om det så er friheden til at dovne weekendgrim og single på sofaen og spise hvidløgsflutes uden at stinkeskræmme andre end katten, eller det er at ligge i ske og diskutere livsnødvendige emner, som ’kan dilddressing bruges til andet end laks? ’