Uhm uniformer

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

Mænd i uniform. Kunne jeg finde en mere klicheagtig dameblads-fantasi? Næppe. Men ikke desto mindre drejer jeg hovedet efter enhver politiuniform, der krydser min vej. Og jeg bor på Vesterbro, så der er uniformer nok til en seriøs omgang nakkeøvelser. Min uniform-fetich var ellers ikke noget, jeg tidligere råbte højt om. Jeg syntes, det var pinligt, at jeg, der hylder forskellighed, antiautoritet og andre disciplinære ulydigheder, tilsyneladende er tiltrukket af uniform ensretning og nazidiciplin.

Det nagede mig, for det måtte jo være det, uniformen står for, jeg tænder på. For ifører brandmanden sig almindelige jeans og en fadøl, vil tiltrækningen droppe betydeligt – nogenlunde i takt med fadøllens tømning og den deraf følgende sandsynlighed for, at fyren tramper op på et bord og skriger fisse eller FCK eller et andet F-ord. Jeg var med andre ord bange for, at mit frie sind bare længtes efter en Richard Gere-klon, der ville trampe ind og bortføre mig til en kæft, trit og retningshverdag, der begynder klokken 0600 Zulutid med ret ryg og honnør.

Men så reddede militæret mig. Jeg har nemlig lige tilbragt en uge i Afghanistan (det var ikke en sær form for charterferie, jeg var der for at lave stand-up for soldaterne), og pludselig kan jeg se, hvorfor mænd i uniform er sexede i en grad, så Oliver Bjerrehus skulle skamme sig. Og det er ikke på grund af disciplin og autoritet! For hey, vi er jo danskere; omgangstonen er altid afslappet, selv når man er bevæbnet og i krig. Soldaterne er på fornavn med deres overordnede, og de er nøjagtig så langhårede og -skæggede, de gider være. Ingen honnør, ingen kæft, trit og retning, og tilmed demokrati i beslutningerne (selvom ingen er i tvivl om, hvem der bestemmer).

Jeg fik den helt utrolige oplevelse at overvære et hold soldater håndtere en mindre krise, da en af deres kampvogne væltede, mens vi var på vej mellem to baser. Der var ingen overordnede til stede, og ingen at ringe hjem til (radiokommunikation om, at man holder stille midt i ørkenen er åbenbart ikke skidesmart i en krigszone). Soldaterne reagerede lynhurtigt i samlet f lok. De tjekkede, at ingen var kommet noget til, at området var sikkert, og at vi civile ikke gik i panik. Hvorefter de hurtigt fik kampvognen trukket fri, mens de grinede grundigt af de uheldige væltepeter-chauffører. Og der er forklaringen altså på min uniform-passion. For de soldater tog simpelthen prisen som de mest sexede mænd, jeg har set. Fordi de repræsenterede, hvad uniformer betyder: At når manden har den på, er han ansvarlig, velovervejet og effektiv. Mens han samtidig er omsorgsfuld og stadig lattermild. Findes der noget mere sexet? Og det hele foregik i kaki-kamuflage.

Teknologiske undskyldninger

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

DET VIRKER TIT SOM om, alle de fantastiske teknologiske fremskridt, vi gør, mest af alt bliver brugt som undskyldninger. Undskyldninger for ikke at få gjort de ting, som de nye opfindelser faktisk burde hjælpe os med at gøre – hurtigere og bedre.Tag for eksempel GPS’en. Den er pludselig allemandseje, men det er langt fra alle, der af den grund kommer frem – til tiden. Før skød man altid skylden på konens retningshenvisninger – og i sjældnere tilfælde på mandens. Nu hedder det i stedet: »GPS’en ledte mig ind i et vejarbejde.«

EN FORSINKELSE bliver da ikke mere acceptabel, fordi man har en dingenot at kaste skylden på: »Døh, sorry forsinkelsen, men jeg stod og ventede på elevatoren.«Nej, det er heller ikke i orden, for der er absolut ingen grund til overhovedet at tage elevatoren! Der er max fem etager i de fleste bygninger i det her land, og dem bør man være i stand til at klare på trapperne. For hjertets skyld.

OG SÅ ER DER klassikeren: »Printeren var i udu.« Ja, for det er sjovt nok sådan printere fungerer. De er indstillet til at crashe det sekund, hvor man ikke har været forudseende nok til at printe i god tid. Jeg husker alle dem på min tidligere uddannelsesinstitution, der blokerede printeren for sig selv og hinanden med garanti ti minutter i hver eneste eksamensaflevering. Men hey, jeg gik også på en uddannelse, hvor man ikke gik så meget op i deadlines – jeg gik på Journalisthøjskolen.Hvis man regner med, at man kan nå at indsende den elektroniske blanket to minutter før udløbstidspunktet, så går computeren eller internettet ned. Det er indbygget i systemet.

MURPHY HAR EN LOV: ’Alt, der kan gå galt, vil gå galt’. Den er sandsynligvis opfundet udelukkende med sigte på elektronisk udstyr. Det har vi alle indset for længst. Hvorfor er det så, at vi bliver ved med at tro, at de kan bruges som gangbar undskyldning?Reelt er den eneste valide undskyldning for at komme eller aflevere for sent – eller på anden måde fucke noget op – selv at erkende sit ansvar; simpelthen at stå ved, at man burde have handlet anderledes: »Ja, det var utroligt dumt af mig ikke at forudse, at mobilen ville løbe tør for strøm, inden guvernøren ringede med benådningen til den dødsdømte fange. Rundstykke mange gange. Jeg tager den på mine skuldre, og giver kvajebajer til alle – lige så snart han er færdigstegt.«