Sådan som jeg ser det

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

VERDENS MEST FASCINERENDE – og samtidig mest skræmmende – egenskab er, at vi ikke er i stand til at se verden, som den i virkeligheden er, men kun igennem vores egne øjne. Ligegyldig hvor meget vi måler og vejer og diskuterer noget, vil det altid være farvet af vores måleredskaber og af vores personlige tilgange til det; af de øjne vi ser med. Ja, det er måske et lidt højpandet emne i dag, men jeg har lige sat mig i det filosofiske hjørne (dvs. jeg har drukket en halv flaske rødvin), og så er de øjne, jeg ser på verden med, betydeligt mere skarpsindige end normalt.

DET MESTE AF TIDEN glemmer jeg dog at tænke over det. At jeg teoretisk set ikke har ret i noget som helst. Frygtelig tanke! Jeg går jo ellers og tror, at jeg er utrolig god til at forstå mine omgivelser. Men i virkeligheden kan jeg have misforstået alting. Det kan være et skænderi, hvor jeg føler, at den anden part angriber mig – men han vil sandsynligvis mene, at det omvendte er tilfældet. Eller det kan være min veninde, der lyder afvisende i telefonen – men måske er hun bare træt. Jeg oplever også indimellem at have en helt anden opfattelse af, hvad der er foregået i en situation, end de andre tilstedeværende har. Jeg har siddet i eksamenslokaler og tænkt, at det ville være mere skånsomt, hvis vi hoppede ud af vinduet – og alligevel endte jeg med en god karakter. Eller det kan være en flirt, hvor jeg mener, jeg gør alt for at signalere, at min seng er stor nok til to, mens han bare er mere interesseret i, at jeg betaler for mine varer, så han kan betjene den næste kunde.

MAN KAN GÅ SÅ GALT af andre mennesker på den måde. Men jeg kan jo ikke forstå verden på andre måder, end sådan som jeg ser den. Det er derfor vigtigt, at andre blander sig og korrigerer, hvis jeg tager fejl. Og at jeg er parat til at lytte til dem.

MEN DET ER SVÆRT! Jeg vil jo helst bare have mine verdensopfattelser i fred. Det er frustrerende at skulle igennem revurderingen: Gjorde jeg nu også alt for, at han skulle forstå mine pointer? Var jeg måske for hurtigt ude med fordømmelserne? Var den kassemedarbejder virkelig så lækker, at det var nødvendigt at spørge, om jeg måtte slikke torskerogn af hans mave? Slut med filosofien for i dag. Der er ikke mere rødvin.