Brænd de brands

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

DET 21. ÅRHUNDREDES store idé; at alting skal have en historie – et såkaldt brand – er på få år blevet overkvalmende og invaderende. For et brand kan ikke bare hænge i luften som et prisskilt over flåede tomater. Et brand er noget, jeg skal tage med mig, forholde mig til – hver evig eneste gang, jeg møder et produkt, en virksomhed, en politiker, en kunstner osv.

JEG BLIVER BEGRAMSET på min sjæl, bare jeg skal købe ind. Ikke engang noget så simpelt som en karton æblejuice kan jeg købe uden at kende dens livshistorie – og uden at den begynder at definere mig som person: Hvis æblejuicen er Irmas den fineste – økologisk, koldpresset (som åbenbart er godt) og ufiltreret (så den ligner mosevand). Ja, så er jeg en klimavenlig og deklarationsneurotisk flippertype – formentlig venstreorienteret. Er ’juicen’ derimod discount og muligvis aldrig har været i nærheden af rigtige æbler, er jeg mor til tre og pisseligeglad med resten af verdenen, fordi jeg bare skal spise møgungerne af, inden der kommer Aftenshowet – og formentlig sofavælger. Hvilken juice, man drikker, hvis man stemmer borgerligt, ved jeg ikke. Man drikker vel letmælk, mens man onanerer til kursindekset og tørrer op med kulturkanonen (eller omvendt).

JAMEN ER DET IKKE BARE det, brands er? Fordomme og stereotyper? På trods af 3. generations-generationsoprør (fra 68’ere til x’ere og nu y’ere), trods kvindefrigørelse og globalisering, er vi lykkeligere end nogensinde for at stoppe os selv og hinanden i kasser og kategorier. Bokse som er mere stive og rigide, end de var, før tv og internet skabte muligheden for indsigt i mennesker på den anden side af kloden – eller bare på den anden side af hækken. Det var nemlig ikke indsigt, vi fik. Vi fik reklamer. Massevis af brandede historier om alt fra hygiejnebind til motorolie – så vi kunne defineres som Always-piger eller Castrol-fyre. Og vi fik reality-tv fyldt med mennesker, der bliver udvalgt til programmerne alene på deres evne til at være præcis så stereotype, at historien om dem kan fortælles på 30 sekunder.

ALT IMENS DEN RIGTIGE historie om os alle ties ihjel: Nemlig den, at vi grundlæggende har de samme tanker, følelser og drømme – som på vidunderlig vis fører os til millioner af forskellige valg – og til at blive forskellige mennesker. Det er derfor, vi ikke er vores bil, sofa eller sodavandsmærke. For måske drikker jeg ikke økologisk formueruinerende juice, fordi den smager af et dårligt barndomsminde. Måske snupper jeg bare den billige fra Fakta og undgår at lade mit fødevareindtag afgøre, hvem jeg er. Når det kommer til stykket, er discountjuicen sikkert også mest miljøvenlig. Den har jo ikke har kostet millioner i tv-tid og reklametryk.