I familiens skød

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

I JULEN BLIVER VI alle som børn igen, siger man. Og det er rigtigt. Det er bare sjældent, at det er på den positive julestjerner-i-øjnene-måde.

DET ER KUN I JULEN, at en helt voksen, midaldrende mand kan skændes med sin endnu mere voksne mor om, hvem der skal bære ud efter maden. ’Det er altid mig,’ jamrer han: ’Jørgen skal aldrig hjælpe til!’ For mit eget vedkommende bliver min krop overtaget af en ond teenager, der konstant bitcher af min stakkels mor. ’Ej, helt ærligt, hvorfor har du købt ulækre glaskartofler? De smager herreklamt. Ku’ du ikke ligesom ha’ købt nogle økologiske. De der gider jeg så meget ikke at æde!’

FOR HVILKEN FAMILIE slæber ikke rundt på en julesæk af gamle følelser? Søskendejalousi og bitterhed over noget fra barndommen dukker frem, så snart mandlen ender på brormands tallerken. Sidste år havde jeg to veninder på skift i røret i juledagene. Drama og vredesudbrud i begge familier. Veninderne erklærede, at det nu var slut med det. De gider ikke familie mere til jul. Og i år rejser de udenlands med kæresterne, så det var ikke bare noget, de sagde i kampens hede.

MEN JEG SYNES, det er ærgerligt, at det kan blive nødvendigt at træffe det valg. Jul burde være familiens fest. Hvor man er sammen, fordi man endelig har tid til at være det rigtigt. Desværre er der alt for meget ’bør’ og ’skal’ i juletiden. Man føler, at man bør besøge det og det familie, at man skal give dem gaver, at man bør stå og bage pebernødder og gøre huset hovedrent for at imponere dem (som nok elsker én, uanset hvor støvet der er).

MEN HVIS HELE JULEN består af frustrerende følelsesmæssige forpligtelser, så bliver den ophobning af træthed, surhed og had. Og så skal der kun en enkelt dråbe sherry til, før det hele eksploderer. Den eneste måde at forhindre det er at bruge sin energi på hinanden i stedet for på de fysiske rammer. Min personlige juleplan for i år er derfor, at jeg ikke hidser mig op på min mor. Uanset hvilken slags kartofler hun serverer.

Ah, at være tilbage i sit normale liv! Sidde på arbejde igen, have almindelig hverdagsrutine og frem for alt være fri for familiejuleforpligtelser. Nu har vi et helt år til at glemme, hvordan julen i virkeligheden er, inden vi skal til det igen.