skriverier tankespind
Show MenuHide Menu

Abdel Aziz Mahmoud – “Dengang jeg var en heteroseksuel hvid mand, var der ikke så mange, der havde noget imod mig”

12. oktober 2016

Journalist og forfatter Abdel Aziz Mahmoud om de reaktioner, der fulgte, da han stod åbent frem som homoseksuel.

Om danskhed, sårbarhed og skaldethed.

Og om journalisters ansvar i en splittet verden, hvor han selv har valgt at dele sine holdninger, fordi ellers var der kun Yahya Hassan og Naser Khader at spejle sig i.

Optaget foran livepublikum i oktober 2016.

Afspil

Leonora Christina Skov: – “Har du ikke lyst til at skrive en historie og holde kæft imens?”

14. september 2016

Forfatter Leonora Christina Skov og jeg taler om at være vred og sårbar og introvert.

Om det at få folk til at udvandre til feministiske arrangementer og om have en hemmelig liste over alt det, der er for farligt at skrive kronikker om.

Og også om at få at vide, at man er “spild som menneske”, fordi man ikke vil være mor, men at tilbuddene om at blive bollet hetero ikke ligefrem motiverer den lyst.

Optaget foran livepublikum i september 2016.

Afspil

Sofie Hagen: “Undskyld so, må jeg røre ved dit babs?”

2. september 2016

Komiker Sofie Hagen fortæller om, hvorfor hun er holdt op med at se porno, når hun skal “elske med sig selv”. Om at blive friendzonet – og stemplet som en komiker, der kun snakker om at være tyk, selv når man ikke snakker om at være tyk, men bare er tyk.

Om at lave rå og sårbar comedy og udlevere sig selv for at skabe en effekt større end latteren hos publikum.

Optaget foran livepublikum i september 2016.

Afspil

Lisbeth Zornig Andersen – “Mine børn og jeg har en flugtplan derhjemme”

20. april 2016

Forfatter og tidligere børnerådsformand Lisbeth Zornig Andersen om at være dømt som menneskesmugler og om at håndtere alle former for trusler.

Og om Supermans dårlige selvværd, og hvor meget Viagra, man kan påstå er til eget forbrug.

Optaget foran livepublikum i april 2016.

Afspil

Charlotte Sachs Bostrup – “Jeg har den dybeste respekt for sådan nogle som mig selv”

9. marts 2016

Filminstruktør Charlotte Sachs Bostrup om at have så meget retfærdighedssans, at hun tæller op og laver statistik over, hvor mange gange Clement Kjersgaard afbryder kvinder – og klager over det.

Om at være politisk kunstner med miljøpolitikken som kæphest, samt om hemmeligt at drømme om at være mandlig komponist i 1800-tallet, så man har en kone til at tysse på ungerne.

Optaget foran livepublikum i marts 2016.

Afspil

Maren Uthaug – “Hvilke billeder kunne virkelig være upassende at tage med mand i koma”

10. februar 2016

Maren Uthaug, der skriver romaner og tegner Politikens “Ting jeg gjorde”-stribe, fortæller, hvad man kan bruge en mand i koma til, indrømmer, at hun bliver enormt krummeluret, hver gang hun er gravid, og runder også, hvor sjovt det er at tage kokain.

Optaget foran livepublikum i februar 2016.

Afspil

Johanne Schmidt-Nielsen – “Hele mit liv har jeg gået rundt med usminkede hænder”

16. december 2015

Politisk ordfører fra Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen om at være en af de mest populære politikere, hårdhudet, samt rollemodel for unge piger, der gerne vil vide, hvordan man lærer at stille sig op og tale (og hvordan man bliver lige så tynd).

Og problemet ved godt at kunne lide grisekød, og at alle tror, man er bedste venner med Inger Støjberg, selvom man ikke er det.

Optaget foran livepublikum i december 2015.

Afspil

Anne Marie Helger – “Nu sidder man som en ældre førstegangsdøende”

4. november 2015

Den selverklærede rødstøttestrømpe, komikeren og skuespilleren Anne Marie Helger fortæller om, hvordan man har det, når ens spejlbillede bliver næsten for realistisk og om trangen til at klæde sig ud.

Om at blive fyret for at være for politisk og blive så vred på scenen, at man ikke længere kan kalde sig komiker, men bare er pinlig.

Optaget foran livepublikum i november 2015.

Afspil

Annika Aakjær – “Kanye West er min Ulrik Wilbek”

15. oktober 2015

Jeg taler med sanger/sangskriver Annika Aakjær om at være præcis så politisk i sine tekster, at dansklærere elsker en. Om at stepdanse i stilhed foran spritstive kolleger, og om at fejre nederlaget i 1864 med en frisk sang.

Om auto-tune og at gå for meget op i, hvad anmeldere mener. Med Kanye West som spirit animal og Inger Støjberg som evig punchline.

Optaget foran livepublikum i oktober 2015.

Afspil

Feministisk festfix

24. september 2015

I dag er det en femifantastisk festdag, for om nogle timer uddeles Suzanne Gieses Mindelegat for tredje gang. (Jeg var den utroligt beærede første modtager af prisen i 2013.) Siden er antallet af feministiske aktivister boomet i Danmark.
Derfor har jeg ikke længere så meget at sige om køn her på min blog. For jeg synes egentlig ikke, at der nogen grund til at sige noget, når andre siger det meget bedre.
Så jeg vil anbefale dig at følge nogle af dem her:

F-frekvensen
Feministisk Blog
Friktion Magasin
Feminister
Femicast
Emma Holten
En feminists bekendelser
Proletarprinsessen
Porcelænskussen
Fatale Feminister
Brune Feminister
Feministisk Furore
Feministeriet
Feministisk uopdragen
almindelig
Mandehad
Dansk Kvindesamfund
Kvinde kend din krop
The Everyday Sexism Projekt Danmark
Suzanne Gieses Mindelegat
Selskab for ligestilling
Kvinfo
FLAB Festival
BURT – Køn i kalenden