skriverier tankespind
Show MenuHide Menu

Archives

maj 2008
M Ti O To F L S
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  

Land of free love

5. maj 2008   

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

DE HAR SMUKKE SURFERE, lave benzinpriser og mere magt, end de kan finde ud af at administrere. USA har fede ting (og mennesker), og de ting har en tendens til også at blive vores ting. Fint nok. Men nogle ting burde altså sendes tilbage med første Boeing 737. For eksempel datingregler. De helt igennem amerikaniserede og uskrevne regler for, hvordan man bør opføre sig over for en person, som man uforsigtigt er gået hen og fattet interesse for.

DATINGREGLERNE PARAGRAF 3 STK. 4: Telefonopførsel! Som Urban for en uges tid siden bragte en komplet guide til, bare så vi ved, hvordan det er meningen, vi skal gebærde os, når den udkårne er tastet ind i mobilen. Faktaboks og det hele: Hvornår ringer han? Svar: ’Lørdagsdate = mandag eller tirsdag.’ Vorherre bevares! Han ringer!? Ikke hende, no way, hun skal bare holde sine lakerede negle fra tallene. Hvem tror hun måske, hun er? En eller anden form for valkyrie eller 21. århundrede-kvinde?

SÅDAN GØR MAN IKKE, hvis man følger datingreglerne: manden skal være forføreren. Det er jo ham, der er jægeren og alt det der. Og det fungerer sikkert i USA, hvor kønsrollerne er nærmest middelalderagtige. Men i Danmark, hvor en mand ikke har budt en kvinde ud at danse, siden de swingende 20’ere!? Man skal da være usædvanligt uinteresseret i en mand, hvis man overlader det til ham at få et forhold op at stå!

SÅ DET UNDRER MIG, at vi er villige til at trække et regelsæt ned over hovedet på os selv, som på ingen måde passer til vores kultur: Her i landet er det god skik og brug, at man er stive, vralter hjem sammen, har fumlet fuldemandssex og i løbet af næste dags brunch finder ud af, om man gider ses / knalde igen. Bøvlet og kompliceret af helvede til. Men også en nødvendig konsekvens af den frie omgangstone, vi har, mænd og kvinder imellem.Det er forståeligt, at man nogle gange sukker efter nogle fastere regler og holdepunkter, for kærlighed er et ubehageligt usikkert felt. Men regler er ufleksible, stive. Og i længden er datingreglerne begrænsende for den særlige form for lidenskab, vi har fremavlet under Dannebrog og bøgetræer.

SÅ HVEM ER DET, der bilder sig ind, at forelskelse og liderlighed bliver en skid nemmere at håndtere ved at lege amatør-amerikanere? Hvem tror, vi får lettere ved at klare det hele ved at indføre opringning-efter-tre-dage-bestemmelser eller first base-doktrinet (det med at kysse) eller måske ligefrem third date-direktivet (der, hvor man knalder)? 770 regler for, hvordan vi skal gøre det ene, og hvornår vi må sige det andet. Når det kommer til sex og kærlighed, er Danmark ’land of the free’ – ikke USA!