Forelskelsens fire faser
Klumme oprindeligt bragt i Urban.
I MIN OMGANGSKREDS er der for tiden et par stykker, der er forelskede. Det er forår, og de har mødt den eneste ene. Og det jo dejligt og smukt og romantisk og bla bla bla. (og nej, jeg er da ikke bitter og misundelig på dem, jeg anskaffer mig bare en kat mere…)
MEN MINE VENNERS flyvske forårsfornemmelser har fået mig i det småfilosofiske hjørne (for det har man tid til at besøge, mens man for 11. gang lytter til gengivelsen af den 11. date, og hvad han nu havde på, og hvilken forret han bestilte). Jeg har småfilosoferet mig frem til, at en forelsket person gennemløber fire faser, der stort set er ens for alle – i hvert fald alle dem, jeg kender, der løber rundt og lider af det der forelskelse. De fire faser er: Fornægtelse, jalousi, tvivl, accept.
FASE 1. FORNÆGTELSE: I den første tid benægter vennen fuldstændig at være forelsket. Hvis man antyder dette, slår vennen over i et hovent – kunstigt – grin og siger: ’Ej, Jesper, seriøst han er slet ikke noget for mig… ha ha… men ved du, hvad han sagde i går? ’
FASE 2. JALUOSI: Her bliver det mere spændende. Nu er de begyndt at date seriøst (dvs. de har knaldet). Vennen nægter dog stadig at erkende, at hun/han er forelsket. Pludselig blusser jalousien op ved selv den mindste lejlighed. Hun finder et par trusser, der ikke er hendes. Han ser hende på café med en fyr, der ikke er ham. Og man må berolige og sige, at det nok var hendes bror/hans søsters trusser (!?) Man siger: ’Men betyder det noget, du er jo ikke forelsket, er du? ’ Og vennen forsvarer sig straks: ’Nej, jeg er da ej… men ved du, hvad han sagde i går? ’
FASE 3. TVIVL: Usikkerheden blokerer for alt. Vennen stoler ikke på noget. Hverken sin udkårne eller sin egen dømmekraft: ’Vil han have mig? Vil jeg have ham? Kan jeg overhovedet bruge rød? Skal jeg have salt på? ’ Her er man nødt til at være hård og tage beslutningerne på vennens vegne: ’Ja, han vil, ja, du vil! Rød er fint, og nej, æblekage er bedst uden salt! Og fortæl mig så: hvad sagde han i går? ’
FASE 4. ACCEPT: Vennen erkender endelig: ’Jo, jeg er sgu forelsket.’ Gerne efterfulgt af en undskyldning for at have være ulidelig i den seneste tid (og en længere beskrivelse af, hvad han sagde i går). Herefter følger et par måneder med forholdsvis fredelig forelskelse, hvorefter man kan forberede sig på, at det hele begynder forfra, når forholdet enten slutter – det betyder sorgarbejde (fem faser) – eller bliver mere fast – det vil sige parforhold (uendelige mange faser).