Positivt spin på finanskrisen
Klumme oprindeligt bragt i Urban.
NU HAR ALLE de negative konsekvenser af finanskrisen vist efterhånden fået den sendetid, de skal have. Er det ikke på tide at begynde at kigge lidt på de positive konsekvenser?Jamen, hvordan tør jeg dog foreslå det, når statsministerfruen danser direkte ind i mediestormen, fordi hun efterlyser proportionssans i krisesnakken!? Fordi krisen ikke er så skidt, at den ikke er godt for noget. Trods alt. Så jeg vil gerne påtage mig jobbet som finanskrisens spindoktor for en dag.
VI HAR JO HAFT det godt – supergodt – de seneste ti år. Det er ikke nødvendigt for samtlige 14-årige i dette land at eje et Burberry-halstørklæde. Vi behøver teknisk set heller ikke alle sammen være medlem af golf klubben. Det er stadig gratis og dejligt at gå tur i skoven. Og lad os så for himlens skyld få ryddet ud på hylderne med kostelige dameblade og andre livsstilsmagasiner, der i tusindvis i børnehøjde forkynder, at netop de ligger inde med hemmeligheden om, hvad mænd tænder på. (Og da den ’hemmelighed’ for samtlige heteroseksuelle mænd er ’kvinder’, burde det virkelig ikke kunne fylde så mange spalter.). Ekstrabonusen falder, når metroseksualitetsbegrebet definitivt går i sig selv. Vi bør aldrig være så rige, at mænd (eller kvinder for den sags skyld) i den grad bliver overfladiske og forfængelige.
DE SENESTE ÅR HAR nemlig budt på en hel række ubehagelige bivirkninger af overflod. Det er, som om, der har været lidt for meget at bruge alle de dejlige penge på – og vupti så er produkterne dukket op til at fylde det ekstra behov.Tag for eksempel alle de accessories, man kan få til sin Weber kuglegrill. Har vi strengt taget brug for namedroppende køkkengrej, der kan nøjagtig det samme, som den billige slags? Nej, en spatel bør aldrig koste 400 kr. Og hvad i alverden skulle vi lige med de der udekøkkener? I et land, hvor det er koldt 362 dage om året? Det er skønt, hvis noget af det her får en ende. Der behøver jo ikke stå Jamie Oliver-hvidtrøffelolief lasker i samtlige husstande, koteletterne er sikkert også okay med rapsolie.
FOR JEG ER VEL ikke den eneste, der stadig kan huske fattigfirserne? Vi spiste pasta fra Aldi fire dage om ugen med tomatsovs af purerede tomater og salt, hvis der var råd til det. Vi gik i hinandens aflagte tøj, som var fedt, hvis man som jeg var den ældste, og surt, hvis man var min lillebror. Men vi kom igennem med skindet på næsen, og de færreste var dybt ulykkelige under vejs. Så vi skal også nok klare denne krise – selv om vi må undvære de nyeste chokoladesmeltere og navlefnul-pillere fra Kop & Kande.