Janteloven tror, den er noget
Klumme oprindeligt bragt i Urban.
JANTELOVEN BLIVER 75 ÅR i denne uge. Hurra, hurra, hurra og så det lange. Det er ret imponerende, at en pensionist stadig fylder så meget i vores bevidsthed, som Jante gør. Jeg kan ikke komme i tanke om andre på den alder, der gør det – måske bortset fra Mogens Camre og Ulf Pilgaard (uden sammenligning i øvrigt!)I 1933 udgav Aksel Sandemose den bog, ’En flytning krydser sit spor’, hvor Janteloven blev introduceret, og siden har den været en fast bestanddel af vores kultur. Lige så umulig at slippe af med, som det er at komme forbi gamle mennesker på fortovet.
MAN KAN IKKE SE et portræt af et menneske, der har opnået noget, i dette lands medier uden at journalisten med ufravigelig sikkerhed på et eller andet tidspunkt ytrer ordene: »Har du været udsat for Janteloven?«Og kæmpeoverraskelse svarer folk typisk, at det har de i nogen grad, men de klarede sig på trods. Selvfølgelig, ellers sad de jo ikke stylet foran et kamera, men boede et eller andet sted i Thy, hvor styling, succes og selvsikkerhed og andre af den slags storbybegreber stadig er forholdsvis ukendte på linje med internet og rapmusik.
POLITIKEN LAVEDE en spørgeundersøgelse, hvor de fandt frem til, at én procent af befolkningen i Danmark aldrig har hørt om janteloven. Den ene procent må enten være døve eller psykopater eller så skæve, at de heller ikke ved, hvad jul er. Vi snakker alt for meget om Janteloven til, at man kan undgå at høre om den.Alle vil uden at tænke sig om kunne citere Jantelovens første bud: ’Du skal ikke tro, du er noget’. Vi har hørt den regel så mange gange i vores liv. Ikke fordi vi skal efterleve den, men fordi vi ikke skal.
VI FORTÆLLER DESPERAT HINANDEN konstant, at vi ikke skal ligge under for Janteloven. Vi skal tro, vi er noget. Vi skal vide, at vi er det. Okay, men hvorfor tillægger vi så stadig Jante så meget betydning?
FOR VI SNIGER ALTID Janteloven ind – især i tilbageblikkene. Vi ser tilbage – til skolegården, til første arbejdsdag, til familiefesterne – for at komme i tanke om en situation, vi har stået i, hvor vi blev udsat for noget, der ligner Jantelov.På den måde giver vi kunstigt åndedræt og hjertemassage til en levende død hver eneste gang. Måske ville Jante forsvinde af sig selv, hvis vi ikke konstant hev den frem i lyset!? Janteloven får kun magt, fordi vi taler så meget om den. Hvordan skal den egentlig kunne andet end at tro, at den er noget?Vi burde gøre, som vi gør ved alle andre belastende pensionister – ignorere den ihjel!