skriverier tankespind
Show MenuHide Menu

Leveregler for de snart 30-årige

26. oktober 2009

Klumme oprindeligt bragt i Urban.

HVORFOR VENTE MED at udøve livsvisdom, til man er nogle-og-skindød? Jeg nærmer mig kun de 30 og kan mærke, at jeg på nuværende tidspunkt har masser af erfaringer at dele ud af. Selvfølgelig forventer jeg ikke, at jer, der allerede er over 30, vil lære noget nyt, men så læn jer blot tilbage og nyd at være vis: Lige meget hvor mange orkideer og andre eksotiske jungleblomster, du slæber hjem ud fra filosofien; ’så mange klamme ting kan overleve i mit lejlighedsmiljø, ergo må disse planter også kunne’, så går det galt.Grønne fingre opstår åbenbart ikke spontant, men kræver års træning. Derfor er det naturligt nok kun de 40+, der kan eje blomstrende vindueskarme (i chokerende uklamme hjem.) Det er ligeledes et ufravigeligt faktum, at tv-nyheder altid er mindre interessante, hvis der på en anden kanal samtidig sendes Venner, Scrubs, Fraiser, Disney Show eller pauseskærm. Man må indse, at man ikke kan følge med i ’det hele’. Når man finder et par jeans, der sidder, som det er meningen, jeans skal sidde, skal man altid købe to par! Man må aldrig tænke: ’men nu er de jo mode, så jeg kan sikkert finde et tilsvarende par om en måned’. Den slags tanker skaber kun desperate prøverumsfrustrationer.

NÅR VENINDER VIL sætte en op med en fyr, som de ’har kendt i årevis’, men som man pudsigt nok aldrig før har hørt om, skal man tage sine jeansindkøbsposer og sige tak for caffe latte. Ligger veninden rent faktisk inde med the one and only, har hun allerede a) enten neglet ham for sig selv eller b) sendt ham videre i prioriteret rækkefølge til veninderne. Det vil aldrig ske, at en fantastisk mand lægger på køl et par år, inden han bliver sendt rundt som venindegave. Eneste undtagelse er, hvis fyren har haft en kæreste i alle årene og nu er single. (Og i så fald er den eneste regel: haps, hvad hapses kan!)

DET VISER SIG OGSÅ, at forældre faktisk har ret indimellem. En sur sandhed at erkende, når man nu hele vejen igennem teenageårene og 20’erne har vidst, at man selv vidste bedst. Men den ærgerlige realitet er desværre, at deres erfaringer kan bruges til noget.

DESUDEN ER KONSEKVENSEN af at ville udbrede visdom som knap 30-årig, at man så må give plads til de ældre generationers endnu mere levede erfaringer. Dog er det væsentligt at kunne skelne mellem fornuftig ældrevisdom som at bruge kaffegrums mod bladlus – og mellem de begyndende seniles råd om at grave kaffen ned i stueplanterne i tilfælde af krig.