Archives
| M | Ti | O | To | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | ||
| 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 |
| 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 |
| 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 |
| 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | ||
Bryster forfra og bagfra
Klumme oprindeligt bragt i Urban.
IKLÆDT EN KAMUFLAGEFARVET BH kaster jeg mig igen ind i kampen om brysterne. Meningerne om, hvornår vi skal se på dem, er mange. De skal tilsyneladende holde sig væk fra cafeerne, når de benyttes til deres egentlige formål – at lukke munden på skrigende spædbørn. Men hvis de kan bruges til at sælge noget, er de meget velkomne.Er det en slags automatref leks fra SIMON SPIES’ storhedstid, der konstant sætter gang i hovedet på marketingsfolk og mediefolk? For det lader til, at bryster bare popper op som det første, hver gang de brainstormer på blikfang.
BATTLE OF THE BOOBS hedder Ekstra Bladets online-feature eksempelvis lige for tiden. På avisens hjemmeside skal man stemme på billeder af bryster – billeder, hvor Photoshop-guillotinen kækt har halshugget indehaverne, fordi med de forpartier behøver de slet ikke et ansigt, synes avisen at mene.Jeg gider ikke engang spekulere i, hvorfor tøsebørn er villige til at sende hjemmelavede mobilfotos ind til en konkurrence, hvor de eneste vindere er visse mandlige læsere og chefredaktionens julebonus. I stedet vil jeg gerne bare svine konceptet til og så rose mig selvfedt for min evne til at være hævet over det. Men inden jeg kommer for godt i gang, må jeg hellere selv gå til bekendelse: Jeg bruger også bryster som blikfang.
ENTEN NÅR JEG MOSER DEM i pushup’en og trækker ned i udskæringen for at sexe mig op – eller når jeg som i sidste uge skriver en klumme om brystkræft, og illustrationen er et billede af to gigantiske, struttende silikoneblikfang. Okay, det sidste var ikke min idé, og jeg har selvfølgelig råbt på redaktionen. Men mon ikke det billede har fået flere til at påbegynde læsningen af klummen!? Det klager jeg jo ikke over. (Men jeg vil stadig have den kvajebajer!) Under alle omstændigheder har det billede sandsynligvis fået mig blacklistet hos foreningen Pornofrit Miljø, og den eneste måde, jeg kan gøre skaden god igen, er sikkert, hvis jeg laver en feministisk happening i DGI Byens svømmehal og svinger med min egne, nøgne bryster, for så er det ikke seksuelt, så er det frigørende.
DEN FANGEDE JEG heller aldrig pointen med, den kampagne. Hvorfor vil nogle feminister have afseksualiseret bryster? Hvad er der seriøst galt i, at mænd tænder på dele af kvinders kroppe? Om det så er bryster, hår eller mellemrum mellem fortænderne. Den slags militante antisex-kampagner giver os normalt af balancerede feminister et dårligt ry. Og de gør det meget svært at argumentere for, at man netop ikke bør klaske nøgne bryster op på alskens kommercielle plakater og avisforsider – for hvis det er feministisk at flashe patter, så fører Cult Shaker jo kvindesag – og ikke klam, mandschauvinistisk markedsføringsidioti.
Brysternes push-up-kampagne
Klumme oprindeligt bragt i Urban.
NU SIGER JEG LIGE NOGET, og så må de letforargerlige få to-go-kaffen galt i halsen: Jeg er så træt af Støt Brysterne! Brysterne er jo alle vegne. Man kan efterhånden ikke købe noget, uden der går fire kroner til bryster. Kampagnen er da et stærkt initiativ, men jeg mener bare, at det grundlæggende er uetisk og udansk (læs amerikansk), at dødelige sygdomme skal konkurrere mod andre dødelige sygdomme om opmærksomhed og penge. For så er det bare ærgerligt for alle dem, der får kræft de usexede steder.
DER ER IKKE ENGANG sammenhæng mellem produkter og bryststøtte længere: Støt brysterne-bh’er gav god mening. Men nu er det alle, der holder brysterne oppe – fordi hey, bryster sælger! Det skal man ikke være Phillip i Tuborgreklamerne for at vide. Så der bliver strøet Støt brysterne-tryk på alt fra Skoda’er over Kildemoes-cykler, til Kohberg-boller og videre fra frimærker til Libresse – som måske er lidt nærliggende, men alligevel: Var det ikke mere oplagt, at hygiejnebind støttede kampen mod livmoderkræft? Og alle medier er selvfølgelig med; trykte, æterbårne og dem, hvor vi kan ringe penge ind, mens vi ser på lækre tv-værters raske bryster.
SELV JEG BLEV SPURGT, om jeg ville være brystambassadør i forbindelse med årets Støt brysterne-kampagne. Og hvor meget jeg end gerne ville have den titel (selvom jeg tror den allerede er i brug af medarbejdere ved M! og FHM), så takkede jeg altså nej. Jeg ved godt brystkræft er en af de største dødsårsager blandt kvinder og den mest udbredte kræftform overhovedet, men der var andre kræfttyper, der var mere oplagte for mig, hvis jeg absolut skulle være forsidepige for en. Hudkræft for eksempel, det er en led satan, som jeg er i risikogruppen for med min blege, fregnede hud. Men ikke ligefrem en af de sygdomme, der er speciel nem at ’sælge’ i reklamespots. For hud er ikke lige så sexet som bryster. I øvrigt får sygdommen rigeligt opmærksomhed hver sommer, når solen er fremme, så må vi ikke nok blive fri for at blive mindet om vores dødelighed, hvis det alligevel regner!?
VI BURDE PEPPE ALLE kræftformer op med smarte slogans. Personligt vil jeg gerne støtte leukæmiforskning, for det – altså blodkræft – er en nasty sygdom, så ’Pump Blodet’!Eller hvad med ’Nosser i Nød’!? FCK spillede engang en kamp i lyserødt for at støtte brysterne (og blære sig med deres metroseksualitet). Havde det ikke været mere oplagt, hvis de spillede for forskning i testikelkræft? Eller modermærkekræft: ’Op på Modermærkerne’! Eller: ’Løft Lymfen’!? Jeg kan blive ved med at finde på slogans. Men man kan også bare støtte Kræftens Bekæmpelse direkte – de er jo til det hele.
Babyerne truer
Klumme oprindeligt bragt i Urban.
SÅ STARTER DET! Babymareridtet. En af mine veninder ringede i går og fortalte, at hun er gravid. Om seks måneder beriger hun omgangskredsen med det første spædbarn. Pludselig kan jeg se mig selv sidde og drikke rødvin for fire som kompensation for det manglende alkohol-indtag ved selskaberne. Jeg kan høre den skrattende lyd af baby-walkietalkien som konstant underlægning under samtalen. Efterfulgt af synet af mig selv i gang med at skrubbe babymos af mit børnefjendtlige inventar.
JEG DRØMMER IKKE selv om at få børn; jeg synes ikke, de er kære, jeg tænder ikke på lugten af baby, og jeg har dem seriøst mistænkt for at være en del af en større konspiration mod min uaf hængighed. Men jeg har forståelse for, at andre gerne vil have dem – bare de holder de kropsvæske-udspydende gespenster nogenlunde væk fra mig. Indtil nu har det fungeret fint. Ingen i min omgangskreds har fået børn, og jeg troede, at jeg var nogenlunde sikker flere år ud i fremtiden – fordi jeg så snedigt har valgt udelukkende at have veninder, der er yngre end mig selv. Nu kan jeg så ikke finde ud af, om jeg bare skal leve med tingenes tilstand (forfaldende, babybelortede tilstand), eller om jeg skal score mig nogle endnu yngre veninder – med risiko for at blive en slags kvindelig udgave af Peter Asschenfeldt.
MEN SAGEN ER JO, at jeg desværre ret godt kan lide de veninder, jeg har. De er fornuftige, selvindsigtsfulde mennesker og dejlige at tale med. På nuværende tidspunkt. Men jeg har set, hvad babyer kan gøre ved ellers helt normale folks hjerneceller. Der går totalt gygygy i den.Deres stemmeføring stiger fire oktaver, så snart der er en unge under seks år til stede. Ord, der aldrig før har været at finde i deres ordforråd, bliver hverdagssprog: dikkedikkedik, brystpumpe, revnet mellemkød. Og, værst af alt, så stopper de med at omtale sig selv som ’jeg’. Pludselig eksisterer jeg’et ikke længere – nu er det kun MOR: »Skal mor hente en bold til dig, ja? Skal mor putte skattemusen ned under dynen, hva’ ? Kan mor drikke en cosmopolitan, ja, men det må mor ikke nikke nej, for mor ammer stadig, ja.«
JEG HAR DA OVERVEJET at skadesbegrænse og ekskludere den ene gravide veninde. Men resten af veninderne har været i deres seriøse parforhold nærmest altid, så det biologiske ur er alligevel en tidsindstillet bombe under vores venskab. En af de andre har tilmed lige købt en lejlighed, der er citat ’stor nok til småbørn’. Jeg er bange for, at jeg må tage mig voksensammen og acceptere, at det er babyer – og altså ikke mig – der vil få al opmærksomheden fra nu af.
Tissetrolden tryller under tidspres
Klumme oprindeligt bragt i Urban.
MANGE TROR, AT grunden, til at der altid er helt utroligt lange køer til kvindetoiletter, er fordi kvinder skal tisse oftere. Muligvis, men jeg er overbevist om, at det i virkeligheden skyldes, at kvinder er enormt sløve tissere.Alle kvinder har prøvet at stå i kø foran en wcbås med sammenpressede lår i op til et kvarter, mens kvinden, der okkuperer det velsignede vandkloset, bare ikke kommer ud. Hvad er det, hun foretager sig derinde? Altså det kan opsummeres ret nemt: Lås dør, bukser ned, sid, forret ærinde, tør, rejs op, træk ud, bukser op, lynlås, lås dør op. Og den procedure behøver ikke tage mere end et minut – og max 25 sekunder længere, hvis håndvaskningen også skal foregå på den side af døren.
JEG ER KLAR over, at der indimellem er andre, pressende grunde til, at besøget kan tage længere tid, men alligevel: Gennemsnitligt bør toiletbesøg kunne klares i samme tempo som inde hos mændene – faktisk nogle gange hurtigere, for kvinder dvæler sjældent ved kummen for diskret at sammenligne størrelser på tisseudstyr.
MÅSKE ER DET, hvad kvinder generelt mangler: Tissestolthed! At gå efter at imponere andre kvinder med netop hurtighed i stedet for at bruge alle sine wc-skills på at snigestrinte på porcelænskanten, så ingen hører den skammelige risleyd. Eller endnu værre; bruge ekstra meget tid på at vattere kummen med toiletpapir, så plaskelyden indkapsles (og så man kan være sikker på, at toilettet stopper efter nummer tre, der skal bummelumme, så der er endnu færre toiletter tilgængeligt senere på aftenen, når alkoholen er gået i blodet og blæren).
VI BEHØVER JO virkelig ikke være så generte over for hinanden ude på toiletterne. Seriøst, hvem har ikke været fuld med fuld blære og fundet et skjul, der intet skjuler, en nat på Rådhuspladsen? Og der er det altså en fordel at have oparbejdet en evne til at kunne lyntisse, inden man vælter om i pytten, mens forlygterne fra en taxa laver følgespot, så alle pølsevognens kunder får underholdning til natmaden.